Tak for det pæne fremmøde (ca. 40) ved mødet den 23. februar 2015 om, hvordan TalentSport Sorø sammen med foreningerne, sponsorer, idrætsudøvere, trænere og kommunen kan være med til at styrke talentudviklingen i Sorø – så vi sammen kan hjælpes om at støtte talentudviklingen og elitesport i Sorø Kommune. Dette med henblik på at opnå gode nationale og internationale sportslige resultater.

Bestyrelsen i TalentSport Sorø fremlagde sin plan for TalentSport Sorø version 2.0, som fik en god modtagelse af de fremmødte.

Denne plan går ud på at skabe netværk på tværs af sportsgrene, bl.a. for talent- & elitesportsudøvere i Sorø Kommune, hvor de tilbydes forskellige ting som f.eks. mental coaching, kost og ernæringsvejledning mv., men også hvor de kan møde ligesindede, der bruger rigtig meget tid på træning af deres sport.
Bestyrelsen modtog mange gode input både fra klublederne og de aktive. Der var stor interesse for at bidrage til  et tværgående samarbejde, og derudover kom eksempelvis også idéen om at tilbyde et forældrekursus, der skal gøre forældrene til unge eliteidrætsudøvere bedre til at tackle deres rolle og til at skabe de rigtige rammer omkring barnet og barnets idrætsudøvelse.

En speciel tak skal lyde til de unge idrætsudøvere, der fortalte om deres sport, og hvordan de tilskud, de bl.a. har fået fra TalentSport Sorø, har været med til at udvikle dem og give dem muligheden for opnå gode resultater både nationalt og internationalt:
Roere: (Jens Graudal, Jakob Lillelund, Ida Brehmer, Ida Langkjær og Astrid Steensberg)
BMX: (Magnus Nielsen og Niclas Nielsen)
Dressurrytter: (Cecilie Lyndrup)

På bestyrelsens vegne
Peter Lind Frederiksen

Se præsentation fra mødet her <<Tryk her>>